Slagmaleri

Vasilij Veresjtjagin Alt roligt i Sjipkapasset!
Alexanderslaget, fundet 1831 i Casa del Fauno i Pompeji.
Peter Paul Rubenss kopi af Leonardo da Vincis Florentinernes Kamp ved Anghiari
Raphaels Konstantins-Slaget
Charles Le Bruns Alexander-Slag
Albrecht Altdorfer, Aleksanderslaget
Jacques Callot, Belejringen af Breda
Jacques Callot, Les Grandes Misères de la guerre

Slagmaleri eller bataljemaleri er en malerisk fremstilling af slag og krigsbegivenheder, enten af slaget i dets helhed, dets masseudfoldelse på en situationsplan, eller enkelttildragelser, der kan indordnes både under historie- og genremaleriet, en gren af det; i øvrigt er grænserne her selvfølgelig ganske vage; hvor slagmaleriet går over i en skildring af soldaterlivet, dets episoder i fred og krig, er det genremaleri.

Snart skildrer slagmaleriet virkeligheden, snart tænkte tildragelser som det 17. og 18. århundredes "Rytterfægtninger". Snart gøres der rede for troppernes opstilling, den taktiske sam- og modvirkning, hvorved billederne ofte til skade for deres maleriske virkning får karakteren af en art generalstabsskildring, snart er det massernes effektfulde brydning, det maleriske sammenspil, krigstumlen og lidenskaben, der bliver slagmaleriets egentlig mål.

Og medens slagmaleriet vel som regel stiler mod den patriotiske forherligelse — og dets værker derfor også ofte på nationalstolthedens vinger er steget højere i ry, end deres kunstværd tillader — kan slagmaleriet til tider også benyttes, eller i alt fald opfattes, tendentiøst som et "til skræk og advarsel", for eksempel Vasilij Veresjtjagins Alt roligt i Sjipkapasset!.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search